Dressur fra gulvet.
Formningen af hesten fra jorden er en eminent træningsform for både køre- og rideheste. Det må ikke sammenlignes med longering. Det er derimod "ridning" fra jorden, som gennem den halve parades princip bringer hesten i balance med hensyn til for- og bagpart.
Hesten bliver stillet i balance indad i nakken, bøjet i halsen samt rundet i midtparten, således at den går med korrekt sug på udvendig tøjle og lethed på indvendig tøjle, samt med alle fire ben lige belastede og gående på selve voltesporet med skuldrene på plads.
Derved er hesten også bragt i balance med hensyn til indvendige og udvendige benpar - en desværre ofte glemt balance. Dernæst er det vigtigt, at hesten skal gå i det mest udtryksfulde tempo, hvor den både kommer op fra og frem over jorden og dermed bevæger sig elastisk med bæring bagfra og sving i ryggen. Alt for mange forcerer tempoet, hvorved hesten falder på forparten og mister elasticiteten.
Begynderlektioner i træning af benarbejde, line og piskeføring uden hest. Næste stadie vil være i samspil med en veluddannet hest. Husk det kan være farligt og i bedste fald forkert, så man bør aldrig eksperimentere selv!
________________________________________________
Når hesten således er bragt i balance i alle 4 sider og går dvælende energisk, skal den gerne række sig i dybden i en hvælvet form, for derved at strække sin overlinies muskler. Denne muskulatur består af strækkemuskler, som kun arbejder optimalt, såfremt de slapper af og strækkes. Ved spændinger vil de kontrahere sig (trække sig sammen) og kan derfor ikke bruge sig korrekt.
Overliniens muskler fra nakke til halerod er samtidig også de bærende muskler, som sammen med resten af muskulaturen flytter knoglerne ligesom en slags "elastikker". Dette opvarmningsdybdearbejde går altså ud på at få hesten afspændt i elastikkerne, og samtidig bringe hesten i total selvbæring, idet linerne løsnes, så snart hesten rækker hoved og hals fremad og nedad med ryggen hvælvet opad
Ridning og kørsel under enhver form bør være et konstant formningsarbejde, hvor hesten igen og igen "sættes sammen", strækkes og bøjes i forhold til hestens korrekte arbejdsstilling under belastning og i et af os styret forløb. Uddannelse af en hest går i al sin enkelhed ud på, at gentage og gentage denne formning, som således vil blive mere og mere stabil.
Stabiliteten fremkommer af flere årsager: For det første er det yderst behageligt for hesten at arbejde - altså bevæge sig i en naturlig, afspændt og afbalanceret form, som står i direkte forhold til dens anatomiske bygning. For det andet er det de muskler der bruges, der bliver flere af - altså overlinien - det vil sige, at hesten vil blive mere og mere tilbøjelig til at "vende rigtigt".
Efter den smidighedsgørende opvarmning, som i øvrigt afveksles med nogle trav/skridt overgange eller "forstærkede halve parader" som styketræner de vigtige lændemuskler - skal hesten nu bringes ind i en højere samlingsgrad, som svarer til dens nuværende uddannelsesniveau. Samlingsgraden bør aldrig forceres, da det er direkte nedbrydende for muskulaturen i stedet for opbyggende.
Samling vil sige, at bæringen i bagparten forøges samtidig med at forparten derved aflastes via lændens muskler. Via rygsøjlen vil nakken hæves på grund af, at bagparten sænkes. Derved afkortes skridtlængden og kraften sendes op fra jorden i stedet for frem over jorden. Det er vigtigt, at hesten går med samme takt = rytme = kadance. I samling er det stadig overlinien, som skal arbejde strakt og afspændt, idet den er længst, dog nu også sammen med underliniens bøjemuskulatur. Øgninger bygger på samlingen, blot skal kraften nu lukkes ud - fremover jorden - hvorfor den bøje nakke nu lægges godt frem, idet formen på hele hesten, hvad enten det gælder skridtlængden eller sidebevægelser, laves på fronten, det vil sige nakke, hals og skuldre. Bagparten er kun motoren - ikke formgivende.
Det er vigtigt at give mange skridtpauser af kortere varighed i løbet af en lektion, sådan at både hest og rytter ikke mister koncentrationen.
Selve skridtet skal være 4 - taktet, hvilket igen kun kan forekomme i det korrekte tempo og med afspændt muskulatur. Samlet skridt er den øvelse, hvor man tydeligst ser, at takterne ryger blot ved den mindste spænding. Samsidige benpar skal et kort øjeblik danne et V inde under midten af hestens mave - så er skridten rentaktet. Spændinger opstår, når hesten "vender forkert" i en eller anden grad og er ude at balance - altså arbejder ukorrekt.
Galoppen bør altid trænes en del, idet det er den gangart, som forbedrer de andre 2 gangarter på grund af, at her bruges hele muskelringen på en gang og hele tiden. Til gengæld bør man vide, at den tretaktede galop er en form for sidebevægelse, idet hesten er stillet i nakken til galopsiden og flytter benene asymmetrisk. Her er med andre ord stor chance for at galoppere "ude af balance", hvilket man desværre også ser alle vegne og på alle niveauer.
Den dyberegående indsigt i rideteorien, gør det logisk og enkelt, hvorfor man således bør støtte hesten kraftigt i udvendige og kun lidt i indvendige tøjle - selv i galop på lige linie.
Det kan ikke understreges nok, at "ridning fra jorden" eller "dressur fra gulvet", som det hedder, er en mindst lige så svær kunst som ridning fra ryggen. Det kræver fuldstændig indsigt i rideteorien, korrekt instruktion og stor flittighed og tålmodighed. Samtidig skal det slås fast, at denne uddannelsesform er af uvurderlig værdi både for den rå hest, den forkert redne hest, kørehesten og hesten på højt dressurniveau samt springhesten.
F.eks. kan den hest, som er redet spændt og skævt og/eller hænger - går bag lod og så videre med lethed bringes tilbage i den korrekte form fra jorden, hvorefter det er lettere, at både køre den og/eller ride den korrekt. Men det skal hermed ligeledes understreges, at det ikke er "legetøj", men tværtimod direkte livsfarligt selv at gå i gang med, eller i bedste fald ødelæggende for hesten, hvis ikke den bliver formet korrekt i hele kroppen.
Afslutningsvis skal fremhæves, at det er den hurtigste måde at uddanne en hest på, idet den bruger sig langt mere, end man tror i hele kroppen, hvorfor den udvikler mange muskler meget hurtigt, foruden den med lethed gøres styrbar på den rigtige måde - altså udefra - og lærer at enhver afkortning sker bagfra, udover at den allerede her bliver følsom for stemmens hjælp.
Viderekomne i "dressur fra jorden" har allerede set værdien i at indlære alle sidebevægelserne, som er en slags "værktøj" til at forøge smidigheden med. Denne disciplin bruges både i Sverige og Tyskland samt på den Spanske Hofrideskole i Wien til forbedring af øvelser i Grand Prix. Disse steder ved man at: "Hvor dressuren holder op - begynder volden"! Eller at: "Målet med grunddressuren er en smidig hest med forstærket udstråling - uanset, hvad den skal bruges til. Midlet er øvelserne samt struktur på træningen..."!
Denne træning forløser og forbedrer stivnede heste af alle typer - rå heste - springheste - køreheste - ponyer - westernheste - islændere - skovtursheste - militaryheste - trav- og galopheste - distanceheste - poloheste - høje dressurheste - kort sagt: Alle heste bør naturligvis bringes ind i deres naturlige arbejdsform, som dressuren i al sin enkelhed går ud på. Dressuren giver kun gode bivirkninger: En nemmere og sjovere hest at køre for vogn eller at ride og med langt større præstationer.
Meningen med dressuren er altså, at hesten skal blive bedre og ikke dårligere. I sidstnævnte tilfælde er det på høje tid at få gjort op med nogle fordomme og/eller forkert instruktion - der er desværre rigeligt af begge dele her i landet.
Ellen Sand.