Nedenstående, er første instruktionslektion efter fuldført kursus i Rideteori. Det er meget vigtigt, at man til fulde forstår, grundridning/grundregler, inden man begynder på, dressur fra gulvet. DERFOR FØRST GRUNDKURSUS!

Køreteori 1. Indsigt.

 

 

 

Hvorfor Dressur fra gulvet?

Formgivningen af hestens krop, tilbage i dens naturlige balance, men under vores styring, er vores mål, uanset hvad hesten i øvrigt skal uddannes til. Det er den hurtigste og mest skånsomme måde at træne muskulaturen op, samt elasticiteten. Metoden giver en uhørt grad af lydighed og opmærksomhed gennem et samarbejde, som hurtigt forøger hestens lyst og tryghed. Den finder hurtigt velbehag i at bruge sig i den kropsform, den er skabt til, med skuldrene på plads, og altid "bremse" bagfra. Hjælpen bliver på få gange meget fin.

Det er derfor meget vigtigt, at rytteren eller kusken udfører den samme formgivning og hjælp "ovenfra". Igennem årerne har jeg set en fysisk og psykisk forvandling til hestens fordel, hos alle typer af heste/ponyer, på rekordtid. Det gælder også galopheste/travheste/køreheste/islændere samt alle typer af "forkert arbejdende" individer af diverse årsager. Det er derfor også den allerbedste uddannelsesform for rå heste. Jeg vil i den forbindelse minde om, at det er en kunst, som kræver minutiøs indlæring i samarbejde med en kompetent instruktør, samt en veluddannet skolehest. Det er samtidig en direkte livsfarlig metode, hvis man laver fejl samt ved rå heste og "problemheste". Således vil jeg indtrængende slå fast, at det ikke er legetøj og aldeles forbudt at "lege" med selv. I bedste fald vil hesten blot gå rundt i forkert form og tempo - ligesom longering.

Dressur fra gulvet på volte:

Samme "kageform" som fra ryggen (samme hjælp), via ½ parade med diagonal hjælp: Drift - anholdning (stille falsk ud) / anvisning (lokke ind) - ægte indadstillet og bøjet - eftergift (overdrive). Hesten bestemmer hele tiden mængden og styrken, samt typen af hjælp, samt antallet af gentagelser.

 

 

Begynderlektioner i træning af benarbejde, line og piskeføring uden hest. Næste stadie vil være i samspil med en veluddannet hest. Husk det kan være farligt og i bedste fald forkert, så man bør aldrig eksperimentere selv!

_____________________________________

Lineføring: (I grundform = hest der vender rigtigt).

Indvendige line, der vender mod rytteren, 3 - 4 cm. længst. Bundtet stort og symertisk. Bundtet skal altid være i venstre hånd og longepisken skal altid være i højre hånd, dette gælder på begge volter. (Alt spejlvendt hos venstrehåndede).

Meget jævnligt kaste et blik ned på bundtet for at tjekke, at man ikke har tabt en løkke, hvilket kan resultere i en ulykke.

Bundte ofte om, efter behov, ved hurtigt at kaste bundtet ud bagved venstre hofte og strække venstre arm bagud. Således bundte op, imens begge liner befinder sig i højre hånd med to fingre imellem (langemand + ringfinger).

Ligeledes bundtes op i paraden hen imod hesten, højre hånds 2 fingre glider frem mellem linen i højre hånd, uden at hive, mens venstre arm bagud bundter op.

Fastgøre bundtet grundigt på køretøjet - gå foran hesten om på den anden side. Spejlvendt benstilling + hofter mod hestens hoved, udvendig og indvendig line i højre hånd, 2 fingre imellem, mens man bundter ud, grib omvendt på longepisken med højre hånd, mens man fører den langsomt med spidsen nedad bag ens ryg, og lad den hvile på venstre arms albueled. Derefter gribes linerne i hver hånd med lukkede fingre og med en god meters "penge" mellem hænderne. Husk de fleste heste (og ryttere) har det nemmere på den ene volte i forhold til den anden.

Alle afkortninger foregår på volte således, at den ellers lette indvendige line fastholdes og straks derefter anholdes ekstra på udvendige i 1 - 2 sekunder ad gangen, "seje" anholdninger - altid med kroppen som baggrund. Husk udvendige line er den samlende = afkortede side, men virker kun i kraft af indvendige. Husk igen, hvis afkortningen lykkes, overdrevet eftergift - ros og vejledning.

(Forstærket) ½ parade: Hvis hesten hænger på tøjlen, er bag ved lod, "hugger" eller "låser" på biddet.

Forudsat tilstrækkelig drift anholdes sejt, proportionalt (fast udvendig, let indvendig) efterfulgt af elastikagtig lynhurtig eftergift, gentages efter behov. Hesten må gerne som reaktion gå oven ud i få sekunder, derfor ingen line overhovedet, men 2 tydelige store linebuer. Således vil hesten få tillid til at bære sig selv, samt fornyet tillid til hånden.

 

 

Drift:

Rytterens placering lige bagved hoftehjørnet (3. position = overrang, som jager), samt kropssprog (knæk i knæene). Øjenkontakt, samt stemmens tonefald. Longepisken brugt som markør i afspændt håndled. Aldrig knalde med pisken. Op og ned i tempo samt pågældende ord til gangarten, IKKE "KOM". Der er ingen gangart, der hedder "KOM"!

Anholdning:

Opstilling - hævet brystkasse, antrukket Lænd (hofter), albuer ved livet, hænder op. Aldrig tage hænderne ned, ud til siden eller bagud. Stemme kroppen ind under hånden i både anholdning og anvisning. Det er stadig samspil med krafter og vektorer - ikke kræfter. Flytte hænderne frem og tilbage på linerne efter behov.

Anvisning:

Lokke med håndledet eller albueledet med kroppen som baggrund i begge tilfælde. I begge tilfælde er udvendige tøjle altid den faste baggrund.

Princip:

(I grundform = hesten der vender rigtigt). Aldrig røre ved den indvendige line, før udvendige line er fast. Husk at hesten vendes rundt på grund af udvendige line, som er usynlig mur. Ingen korrektion uden samtidig drift. Til gengæld skal hesten omgående stilles og bøjes ind, så snart den har hævet ryggen = ægte eftergift i nakken, således at den ikke smider indvendige skulder ind og evt. endnu værre: går udenfor volten, ind i "Frizonen", hvor den er "væk for hjælpen"!

Eftergift:

Gerne overdrevet ved at strække armene lynhurtigt mere eller mindre frem imod hesten, så linerne danner store buer.

I dybdearbejde meget, så linerne konstant er løse, i samlende arbejde mindre, så modstanden omformes til en konstant sugen (fastest udvendig). Under hele processen vejledes med stemmen med inderlighed. Eks.: med ord som dygtig (bare ikke ord der minder om ordet "galop" eller "skridt") - derfor ikke godt eller fint.

Efter enhver anholdning til nedadgående tempo overdrives eftergiften voldsomt. Eks.: fra trav til skridt, fra skridt til parade, således at hesten ikke føler sig forholdt, men er nødsaget til at forsætte sin bæring bagtil. Disse overgange bygger på drift/anholdning samt stemme, og de må gene tage lang tid i starten. Hvis hesten slår fra i overgangen, skal man straks drive den op i foregående gangart igen og starte forfra.

 

 

Rytterens benarbejde:

Rytterens udvendige ben, som vender mod hestens bagpart, tager det største skridt hen imod hestens bagpart.

Indvendige ben, som vender mod hestens forpart, tager et skridt på stedet eller et mindre skridt, afhængig af tempoet eller størrelsen på volten. Bliv altid i 3. position (bag hoftehjørnet) og bliv inde på midten.

Voltens størrelse bør kun i starten være mindre. Så snart hesten vender korrekt i alle fire sider, bør den ledes ud på større volte via forøget drift, samtidig med at linerne proportionalt glider ud mellem fingrene.

Rytterens hofter vender altid mod hestens front.

Galop:

Ekstrem diagonalhjælp både grundet volten og galoppen, som i sig selv er asymmetrisk, d.v.s. hesten bør samles i udvendige benpars længste side. Hesten springer an på udvendige bagben til en fast udvendig tøjle og en totalt eftergivende indvendig, en konstant fast udvendig er vigtig. Indvendig tøjle veksler derefter mellem anvisning og eftergift, anvisningen skal ske når hesten er helt nede i dalen, i 3. takt (d.v.s. lander på indvendige forben), og eftergift, når hesten er på vej op af dalen (d.v.s. starter på nyt galopanspring).

Eftergift på begge tøjler, hvis hesten går korrekt formmæssigt, tempomæssigt samt volteliniemæssigt. Først når hesten går i god balance, stilles indad.

Husk hesten lærer, at vi holder balancen for den på udvendige tøjle, især i galoppen. Den vil i starten løbe, falde i trav og meget andet p.g.a. utryghed ved balancen. Husk at hesten har en stor overflade på 4 tynde ben. Den er altså mere påvirket af tyngdekraften end vi er. Det er vigtigt kun at holde galoppen ca. ½ - 1 volte, derefter i trav ved at fastholde indvendige og stå ekstra imod på udvendige (som sædvanlig), således at den glider ind i trav. Først når hesten har tillid til hjælpen, kan den galoppere i længere og længere perioder.

Husk ned i tempo i alle 3 gangarter, find den enkelte hests idealtempo i alle gangarter, som er mere dvælende end forventet, således at hesten når at komme op fra jorden, og igen lærer at gå elastisk. Hesten skal have runde, rummelige bevægelser i arbejdstempo, ALDRIG ilende. Udfra grundtempoet formes samlende og forøgede gangarter med samme takt, idet man blot ændrer på formen - fronten.

Fronten er: NAKKE - HALS - SKULDRE, formgivende til hele hesten, både med hensyn til tempi og sidebevægelser. Bagparten er "blot" motoren - ikke formgivende.

 

 

Fejleksempel:

Forbøjet hest i galop: Forholdt i indvendige line, skudt udvendige skulder ud, hesten går på 2 spor. Ret op på fronten ved at løsne i indvendige og rette halsen op med en fastest udvendig, og straks går hesten lige på ét spor. Samme princip i alt andet, ret på fronten. Det samme i trav og skridt forårsager at hesten går "Falsk Traversagtigt" eller med bagparten udenfor.

HUSK: Ingen rettelser af NOGEN TING - NOGEN SINDE - uden Drift efter Behov!

Føle - tænke - korrigere - om og om igen.

Husk, at KUNST blot betyder "AT KUNNE" - altså AT vide hvorfor, og hvad man gør hvornår, og aldrig snyde. Det er "AT KUNNE" og dermed KUNST!

Man behøver ikke at fjedre, den store afstand mellem hest og rytter giver plads til hestens nakke - rygsving.

- Millioner af korrekte trav/skridt overgange (forstærkede halve parader, hvor hesten stopper bagfra med total eftergift fortil). De må gerne tage tid.

Husk din hest afspejler din udvikling!

Ellen Sand.

 

Opstart af undervisning med trænet hest.

© www.sand-ridekunst.dk

cheap jordans cheap jordan shoes louis vuitton outlet beats by dre cheap michael kors outlet louis vuitton outlet concord 11s jordan 6 history of jordan Louis Vuitton Outlet new jordans sport blue 6s louis vuitton outlet louis vuitton outlet louis vuitton outlet louis vuitton outlet louis vuitton outlet louis vuitton outlet louis vuitton outlet new jordans 2014 michael kors outlet louis vuitton outlet cheap jordans coach outlet online foamposites for sale coach outlet online history of jordan 6s lebron 12 beats by dre outlet sport blue 6s louis vuitton outlet history of jordan 6s sport blue 6s retro jordans for sale louis vuitton outlet louis vuitton outlet louis vuitton outlet history of jordan 6s louis vuitton outlet Louis Vuitton Outlet beats by dre outlet