Arbejdstrav.

Arbejdstrav - ligesom arbejdsskridt - er individuelt for hver hest, såvel som rytme og længde af skridtet, men i hvert tilfælde skal baghoven gå i sporet af forhoven. Det er en afslappet hests naturlige trav - i nogen grad med indvirkning fra kusken, mere eller mindre afhængig af hestens mentale holdning - i hvilken hesten velafbalanceret og i en god - self carriage  = selvbæring : Tilstand hvor hesten kører sig selv i en balanceret, korrekt og utvungen positur, uden understøtning og balancehjælp fra kuskens hånd, - og kan arbejde behageligt i en lang tidsperiode. Hesten skal bevæge sig afslappet fremad, med sin overlinie strakt, ( betyder: hvælvet ryg) og nakken let bøjet og med frit sving i bagben og fri bevægelse i skulderen og blød accept af biddet. Hvor højt hesten skal bære sit hoved og hals, og hvor meget rejsning fra det nederste af halsen man kan forvente, afhænger fuldstændig af hver enkelt hests bygning. Der er ikke nogen idealform for arbejdstrav. En fra naturen fåre-halset hest (i modsætning til fåre-hals skabt af forkert træning), vil holde sit hoved og hals meget lavere end en hest, hvis hals kommer højt ud af skulderen med en naturlig lang overlinie. Også en arbejdstrav på trænings- og forberedelsesniveau ser helt forskellig ud i forhold til en arbejdstrav på højere niveau, med hestens naturlige styrke, og derfor en forstærket impuls, hvilket giver stærkere skridt og mere løftet forpart, ved hestens egen hjælp.

Udvidet trav (middeltrav).

I den udvidede trav forlanges hesten at tilbagelægge mere grund med længere skridt, med vedholdelse af den samme rytme. Svævefasen vil blive længere da hovene vil berøre grunden mindre tid. Blot at gå stærkere er ikke det der bliver bedt om, og er en alvorlig fejl. For at være i stand til at forlænge sine skridt, må hesten forlænge og sænke sin form sammenlignet med arbejdstrav, og skubbe sig selv fra bagbenene med større energi. Kun ved en forstærket impuls og større "sammenrulning" af lænden og sammenfoldning i bagbensleddet kan skabe denne energi. På samme tid sænkes krydset, forparten kan løfte sig tilstrækkeligt til at tillade en større frihed for at forbenene kan strække sig, hvilket er absolut væsentligt for en korrekt udvidet trav. Hvis hesten ikke er smidiggjort korrekt, vil den ikke være i stand til at frembringe energi til at "sidde ned" og skubbe fra, dens forpart vil forblive for tung og når den bliver bedt om at forstærke længden af skridtene, kan den ikke få forbenene ud af deres stilling-opspeedning i en hurtigere rytme, er der den eneste alternativ. Ofte med en kombination med en spredning af bagbensbevægelsen for at undgå at træde ind i forbenene. Nogle heste har en medfødt udvidet trav, men selv disse talentfulde dyr viser vildt løb og uanvendelighed, hvis ikke de bliver bragt korrekt på vej. Den udvidede trav er en stor belastning for hestens bagbensled og skal ikke praktiseres for ofte og over længere tidsperioder, specielt ikke på begynderstadiet af træningen. Imidlertid, brugt moderat, er det et godt gymnastisk redskab, specielt hvis det praktiseres med hyppige overgange til arbejdstrav.

Fri trav.

Den fri trav er en fortsættelse af udvidet trav (middeltrav), og forlanger at hesten bevæger sig med ultimative lange skridt. Derfor er en endnu større grad af engagement nødvendigt til at tilvejebringe den nødvendige energi for endnu længere skridt og et endnu længere svævningsmoment. For at forstærke dette engagement vil hestens kryds blive sænket endnu mere og vil gøre den i stand til at bevæge sig mere "opad bakke" og med en højere halsholdning end i udvidet trav. Det må være grunden til den almindelige antagelse, at hesten i fri trav ikke tillades at forlænge og sænke sin form. Dette er forkert. Ved ordre til at forstærke længden af skridt, må hesten også forstærke længden af formen. Hvis dette ikke tillades, vil den kun "flagre" med forbenene og ikke berøre grunden med forbenene, hvilket er hensigten. Dette ser meget ustadigt (flagrende) ud og endvidere vil bagbenenes sving indskrænkes, med resultat af en uundgåelig stivhed i kæberne og spænding af overlinien, og hesten kan ikke bevæge sig over så meget grund, den skal. (Ved ridning, er den type forkert forlængelse udbredt).

Det samme hvis der ikke anvendes streng mådehold ved træning, som i udvidet trav. Fri trav - ligesom fri skridt - kan kun forventes af en hest på et korrekt trænet fremskreden niveau. Nogle heste vil alligevel aldrig blive i stand til at frembringe en sand fri trav, grundet deres form og atletiske evner.

Det skal også forstås, at seletøjet - ligesom i skridt - indskrænker hestens fri skulderbevægelse og derfor kan vi ikke forvente så meget fri skulderbevægelse og lethed på forparten som ved ridning.

Samlet trav.

Som nævnt, er det meget svært at opnå og vedholde en virkelig samlet trav med hesten i seletøj. Af denne grund forventes kun en moderat samling af en kørehest.

I denne samlede trav forventes hesten at bevæge sig med mere impuls og engagement end i arbejdstrav. Derfor må dens bagpart være mere sammentrængt. Lænden sammentrængt, og dens kryds sænket. Det kræver det samme afskub, som ved udvidet trav og fri trav, imidlertid skal kraften nu ledes opad i stedet for fremad. Resultatet vil være, at hestens balance vil ændre sig permanent imod bagparten. Dette vil sætte hesten i stand til at hæve sin forpart i samme grad som den sænker bagparten, dens hals vil bue mere og det nederste af halsen vil rejse sig mere. Længden vil formindskes efter hesten styrker sin overlinie, samtidig med en tiltagende sammentrækning af bugmusklerne. Resultatet vil blive, at hestens form vil blive kortere og den bageste del sænke sig.

I samlet trav vil hestens skridt blive kortere end arbejdstrav, men mere kraftfuldt og dens forben vil bevæge sig fra skulderen med større adræthed. Denne kortning af hestens form er ikke og skal aldrig være et resultat af at trække linerne tilbage, men at hesten arbejder sig selv op til biddet. Hesten kan ikke forceres til samling, den kan kun blive ansporet til at gøre det. Enhver forcering - som en hård linekontakt, specielt i forbindelse med et skarpt bid, som synes nødvendigt for at opnå eller vedholde en samling. Er hesten ikke parat til det, vil den udvise alt andet end samlet trav. Samling er et resultat af korrekt og fyldestgørende træning, og vil udvikle sig gradvis som hestens kræfter vokser, kusken vil være i stand til at vedligeholde det med et mildt bid med let kontakt. Enhver forkert træning eller enhver afbrydelse af hestens træningsplan, vil formindske dens styrke/(kræfter), - og den nødvendige styrke og energi til samling vil ikke længere være til stede.