Kørsel med vogn 3

De fleste heste er eensidede. Din hest kan gå behageligt til en side og vil gå lige, dens hoved og hals følger volten, du kører den på. Den vil bøje sig i hjørner og cirkler, meget let til line. Denne side kaldes hestens falske side.

Når du kører din hest til den modsatte side, vil den være meget modvillig til at modtage "hjælperne", og vil ikke acceptere kontakt med biddet. Dette vil være meget tydeligt, når du forsøger at dreje eller cirkle til dens stive side. Den vil læne sig til den indvendige line, undgå kontakt med den udvendige line og vil falde ind i bøjningen med sin indvendige skulder. Dens hoved og hals vil pege væk fra sporet på volten.

Lige som mennesker er venstre eller højrehåndet, således er heste venstre-sidet eller højre-sidet. En venstre-sidet hest vil finde det besværligt og svært at bøje sin rygrad og strække sine muskler ved bevægelse til højre og ligesådan vil den højre-sidede hest blive stiv ved at gå bøjet til venstre. Som ved menneskelige atleter må du udføre bestemte øvelser for at løsgøre den stive side. Arbejde under sadel, longeringsøvelser og kørsel fra jorden vil være meget gavnligt. Ved kørsel har du en værdifuld linebevægelse til din rådighed, for at fjerne hestens stivhed. Den kaldes halv-parade.

Halv-parade er et hurtigt ryk og hurtig tilbage til en let kontakt, med den ene line eller begge på samme tid. Denne bevægelse tjener til at bryde din hests modstand mod biddet og endvidere engagere dens bagpart. Hvis din hest ikke vil sætte farten ned, vil flere halve-parader med begge liner, i takt med dens trav være mere effektivt til at få dens fart ned, end et konstant træk. Med halve-parader vil du både kræve og give efter. Med et hurtigt ryk kræver du hestens opmærksomhed, og med øjeblikkelig tilbagevenden til let kontakt, giver du hesten lejlighed til en blid følelse for et øjeblik. De fleste heste vil snart lære at lade være med at gå hårdt på og søge det blødere alternativ, du giver den med en halv-parade. Halve-parader anvendes eensidig (med en line) til at rette op på den eensidede hest. Da den een-sidede hest ikke vil acceptere kontakt med biddet på sin "falske side" og læner sig på biddet på dens stive side, må du arbejde med at vende denne situation. Her er et eksempel på en typisk een-sidet hest og fremgangsmåden til at gøre den lige.

(Fig. 16). Din hest går fint til venstre. Men når du kører til højre, begynder dine problemer. Når du kører lige ud af vejen eller ind på banen, holder den hoved og hals en smule til venstre. Når du drejer den eller kører volte til højre, skyder den højre skulder og placerer hoved og hals til venstre. Den hænger på den højre line og har ingen kontakt med venstre line. Når du går til højre må du koordinere følgende 2 linebevægelser. Tag et fast tag i den venstre line. Ryk ikke hårdt, så hesten går til venstre med henblik på at etablere en understøttende line på denne side, må du bryde modstanden i højre side af din hests mund med en serie af hurtige halve parader. Du skal ikke give den en chance til at hvile på den højre line. Gentagende eftergiven og krav på den stive højre side til den bliver blødere og giver efter. Imens holder du den i bevægelse aktivt og rytmisk fremad, hvad enten du traver eller skridter. Når du beder den gå til højre, må du vedholde en understøttende venstre line, og styre den med den højre line. Da du ikke har benene som hjælpere til at holde hesten ude på volten, brug pisken i stedet. Rør den på højre side nær ved gjorden, når du begynder højredrejning eller højrecirkel. Du vil vide, når du har held med at bryde din hests modstand, når du stopper med halve parader på din indvendige line, og den vedholder bøjningen til højre, accepterer støttende kontakt på den udvendige line. Er din hest stiv på den venstre side, er det samme procedure, bortset fra at du skifter hjælpen med linen og pisken.

Hvis din hest bevæger sig energisk fremad, i en afslappet rytmisk gang og accepterer biddet i begge retninger, har du nået en fuldendthed. Du er nået til det punkt i din hests træning, hvor du kan bede den om at runde sig og komme til biddet. Når du tænker på en hest til biddet, forestiller du dig en hovedholdning på en hest i en fremskreden træning, en rejst og kraftfuld hals samlet og lodret.

Forvent ikke dette af din hest, når den først har lært at komme til biddet. På det lave niveau af dressurkonkurrence, vil din hest ikke forventes at have den høje hovedholdning, dette udvikles med en samlet gang. Da heste fra naturen placerer mere vægt på forparten, tager det lang tid (år) for dem at udvikle styrke og koordinering til at skifte en betydningsfuld del af deres vægt tilbage på bagparten og løfte (hæve) forparten, resulterende i denne højere hovedbæring. Når du træner din hest til at komme til biddet, skal du ikke prøve at forcere dens hoved og hals til en position, som man fremkalder ved optøjring. At få din hest til biddet er resultatet af en lang træningsproces, hvor der ikke er nogen kort genvej. Din hest vil være til biddet, kun hvis den bevæger sig fremad på en afslappet måde. Engagementet af bagparten er rytmisk og lige, og accepterende en vedholdende kontakt med biddet i begge sider af munden. (Fig. 21). Heste trænet med optøjer forekommer at have hovedbøjning som en hest til biddet. Imidlertid er den ikke virkelig til biddet, da den ikke har lært at bruge sin bagpart og træk rigtigt, den er ikke blevet ansporet til at bruge bagparten (fig. 22). Når din hest er til biddet overfører den mere af sin vægt til bagparten, derfor vil den ikke søge støtte ved at læne sig til linen, den vil bøje sin hals i nakken og give efter i munden og vil ikke gøre modstand mod din linehjælp.

Ved lavere niveau af køredressur, hvor samling ikke forlanges, vil din hests hals i nogen grad være rejst med hovedet foran lodret. Senere hen, hvor der udføres samlende bevægelser, vil din hest forventes at flytte mere af sin vægt til bagbenene. Dette vil resultere i yderlig lethed på forparten, og hesten sættes i stand til at rejse sin hals højere og bøje mere i nakken og bringe dens hoved frem til lodret. Du vil opmuntre din hest til at runde sin form ved fint at vedholde forpartens bevægelser fremkommet ved velengageret bagpart. Arbejd kun med trav i begyndelsen. Brug en understøttende kontakt på den udvendige line. Brug denne line til at regulere hestens fart og forhindre den i at dreje indad. Pres og giv efter på den indvendige line, som når du presser vand ud af en svamp, dette er ikke så pludselig som det hurtige ryk og eftergiven i halve parader. Du varierer tiden hvor du presser den indvendige line og den tid du bruger til at give efter i linen. Hvis du holder din hest i aktiv fremadbevægelse, medens du gentager denne linebevægelse, vil du opmuntre din hest til at runde sin bagpart og bøje sin hals i nakken. Du må være meget følsom med dine hænder, når du beder din hest komme til biddet. Når du føler din hest blød og bøjelig i nakken, må du være ligeså let med linerne. Din hest skal belønnes ved at give hånd (med dette menes ikke at miste kontakten). Glem ikke at holde din hest gående rytmisk fremad på dette punkt, ellers vil den ikke være i stand til at blive til biddet.

Arbejd med din hest i begge retninger på banen, når du laver disse øvelser. Hvis du træner på vejen eller et spor, skift ofte til en ny udvendig line, så du holder hesten blød i hver side af munden. En god indikator for at din hest virkelig er til biddet er en fugtig eller skummende mund. En tør mund er et tegn på at din hest yder modstand i munden.

Jeg er uenig i det synspunkt, at heste er asymmetrisk skabt fra naturens - eller Vor Herres hånd. De er steppedyr - der ikke funktionsmæssigt har nogen fordel af at være "ensidigt" bedre - i forhold til den Biotop, de lever i. De fleste heste, jeg personligt har oplevet - er blevet trænet asymmetriske - eller "skæve" p.g.a. den menneskelige asymmetri - altså højre-/venstrehåndethed, som er et faktum. Dette kan ske på få uger! Dette kan foregå via ensidig træning via longering, diverse træning fra jorden og fra ryggen. Samme ubevidste lineføring f.eks. for hård venstre/for blød højre i begge volter eller sving er et desværre almindeligt syn også foran hestevognen.

Hvis man således er højrehåndet, bør man meget bevidst øve sig i, at stå mere imod med højre hånd - samt løsne væsentligt op i venstre.

Stadig udv. fastest kombineret med indv. lettest og lokkende - men i det rigtige forhold!

Dette vil være sværest på venstre volte, hvor udv. højre er, for svag og indv. venstre er for stærk. Overdriv en bevidst proces for at få grænsesøgende resultater.

Statistisk er over 80 % af menneskeheden højrehåndede. Det er derfor let forståeligt, at de fleste heste går mest imod den venstre line/tøjle. På grund af: "Tryk avler Modtryk"!

Når man er højrehåndet - har man ingen tilsvarende finmotorik i venstre hånd - prøv blot at skrive dit eget navn med venstre hånd!!!

Fig. 16.

Højre-sided.	Venstre-sided.

Fig. 17.

Hest med korrekt bøjning ved højre volte. (Brug pisken på den indvendige gjord).	Hest der skyder (x) skulderen ved højre volte.

Fig. 18.

Hest med korrekt bøjning ved venstre volte. (Brug af pisk på den indvendige gjord).	Hest der skyder skulderen ved venstre volte.

Fig. 19.

X Skyder skulder ved venstre volte.	X Skyder skulder ved højre volte.

Fig. 20.

Svingning til venstre med en højre-sided hest.	Svingning til højre med en venstre-sided hest.

Definition på indvendige side: Er den side hesten drejer sit hoved til i det ægte slutprodukt. Brug pisk ved den indvendige gjord. Understøt linen på den falske side = udv. fastest (anholdende) 2kg. (forholdstal). Halve parader på den stive side = indv. Lokkende (anvisende) 2g. (forholdstal). Bevæge afspændt håndled (vibrere biddet i mundvigen - ikke små ryk)! Begge tøjle-/linetag har baggrund i en rank opstilling og modstand i sæde og fødder - ikke armkræfter! Husk Fremaddrift efter behov! Giv efter, når hesten gør det - men behold fastest udv./lettest indv. Nu er det blot behagelig forbindelse i stedet for modstand!

Fig. 21.

Til biddet bagparten godt arbejdende.

Fig. 22.

Kunstig hovedbæring - ikke til biddet. Bagparten ikke engageret.

Formen på hesten som træningen skrider frem.
Fig. 23a.


Intet engagement.	Ingen bøjning.
I frihed eller begyndertræningsstadie.

Fig. 23b.


Noget engagement.	Nogen bøjning.
Rundere form - middeltræningsstadie.

Fig. 23c.


Godt engagement.	Halsen hævet. - Hovedet lodret. Let på forparten.
Benene løftet. - Rund form ved høj skole.

Hovedbæring ved heste til biddet.
Fig. 24a.

Hovedbæring ved tidlig stadie af træning.

Fig. 24b.

Hovedbæring ved mere skolet hest.