Seletøj og vogn.

(Oversættelse af gamle anonyme løsrevne engelske skrifter).

 

 

Vigtige præstationsfaktorer.

Som tidligere nævnt, vil ethvert seletøj give gener/restriktioner til hestens naturlige bevægelser, specielt den fri bevægelse i skuldrene.

Tilpasning og regulering kan holde restriktionerne/generne på et minimum. Ved dårlig tilpasning og regulering kan enhver del af seletøjet betyde begrænsninger og ubehageligheder for hesten, hindre enhver velvære og løsgørelse/afslappelse og gør selv den bedste træning frugtesløs. Herefter vil vi gøre rede for de mest almindelige indvirkninger af forskellige dele af seletøjet. Det betyder imidlertid ikke, at andre dele af dit seletøj kan indvirke og genere din hest, så vær altid fuld opmærksom på hver enkelt rem og spænde.

Hovedtøj.

Et almindeligt problem med hovedtøj er , at skyklappernes grene er for korte og skyklapperne berører hestens øjenhår, og endog presses ind på selve øjet. Dette er meget generende, og smertefuldt for hesten, og må  under alle omstændigheder undgås. Halsremmen er ofte spændt for stramt, den skal kun spændes så stramt, at den forhindrer hovedtøjet i at blive revet af, hvis noget skulle gribe fast i det øverste, eller hesten ryster på hovedet, men må ikke spændes så stramt, så det virker ubehageligt, når hesten bliver bedt om at give efter i nakken og gå til biddet. Næseremme kan også give ubehageligheder. Nogle næsebånd har faste holdere for kindstykket, og når de spændes tæt, vil disse holdere presse ubehageligt på hestens kind, måske med smerte og imod hestens tænder. Todelt næsebånd brugt uhensigtsmæssigt og/eller justeret dårligt, kan give store ubehageligheder for hesten. Delt næsebånd bør kun komme i betragtning ved træning og kun bruges med trensebid. Det skal aldrig anvendes som erstatning for manglende korrekt skoling af munden og/eller dække over et udslag af modstand overfor skarpe tænder eller lignende problemer. Hvis manglende skoling eller smerte er grunden til at hesten åbner munden, vil sammensnøring af munden ikke være løsningen.

Trods alt er en villig lydighed til at modtage biddet en af nøglefaktorerne ved dressurtræning og dette kan ikke forceres, men må læres. Ved ridedressur er det delte næsebånd ikke tilladt over 3. niveau, og det er aldrig tilladt i forbindelse med kæde-bid.

Som træningshjælp, bør det delte næsebånd fjernes så hurtigt som muligt. Det skal ikke blive en fast del af hovedtøjet, uden at man tænker over hvorfor man bruger det og hvilken effekt det har på hesten og dens træning. Hvis det bruges, må det sidde højt nok oppe på næsen, så næseborene ikke på nogen måde generes. Næseborene er skabt til at indtage luft og levere det til lungerne. Enhver hindring vil betyde oxygen tab for hesten, dette er ondt, specielt når hesten bliver bedt om et maximum af anstrengelse i marathon eller varmt vejr. Når det bruges som en midlertidig hjælp, brugt med trensebid (sædvanligvis til legefulde eller tidligere spolerede heste). Det delte næsebånd vil ved brug med et kædebid betyde reduktion af kommunikationen i mellem hest og kusk, selv når det er justeret korrekt. Det forhindrer den følsomme kontakt med hestens mund, da det hindrer den nødvendige bevægelse af hestens læber og mund. (Man må altid huske på, at et kædebid skal være et præcist stykke værktøj og hesten skal have en mulighed for at bruge det med nydelse).

 

 

Hesten kan heller ikke finde andet middel imod hårdhændede brug af linerne, end at åbne munden. Dette er specielt hårdt ved den, ved brug af kæde med store åbninger. I stedet for at hesten modtager biddet og går afslappet, vil hesten blive angrebet mentalt og psykisk og spænde i kæben og nakken. Det er meget vigtigt at være opmærksom på hvad udstyr kan gøre ved hesten. Ofte kan årsagen til dårligt træningsresultat og/eller præstation være en lille rem, som ved det delte næsebånd, en tilsyneladende lille del af hele seletøjet og dog så virkningsfuld.

Biddet skal passe hestens mund korrekt. Det skal hverken være for stort eller for lille, og skal tilpasses en behagelig højde. Mange bid har ujævne sammenføjninger i siderne ved munden og kan klemme de følsomme læber. Disse ujævnheder bør dækkes.

Typen af bid er valgfri, så længe de er på listen over godkendte bid af A.D.S. (Det amerikanske køreforbund). Dette inkluderer alle almindelige ride-trensebid. Når man vælger et bid, skal man altid prøve det mildeste bid, som hesten vil respektere. Et for hårdt bid vil altid resultere i nervøsitet og undgåelse af bidkontakt. Og man skal aldrig foretrække et bid fremfor et andet, fordi det ser mere smart ud. For eksempel den tro, at kun et "Liverpoolbid" kan bruges ved kørsel med komtesele, det er absolut forkert ved dressurkørsel. Typen af seletøj, må ikke bestemme hvilket bid der skal bruges. Det bedst passende og behagelige bid må være de afgørende faktorer. (Mere indgående omkring bid, se andet kapitel).

 

 

Begynderlektioner i træning af benarbejde, line og piskeføring uden hest. Næste stadie vil være i samspil med en veluddannet hest. Husk det kan være farligt og i bedste fald forkert, så man bør aldrig eksperimentere selv!

Selen.

Ved brug af bringesele er det vigtigt, at den er tilstrækkelig bred og ikke skærer sig ind i hestens bringe. Imidlertid må den heller ikke være for bred, da dette vil skade ved en kollision med skulderens spids. Den skal placeres så højt som muligt uden at presse på luftrøret. For lavt indstillet vil den hindre skulderens frie bevægelse og vil bevirke tryk på skulderbladets spids.

Ved brug af komte er den nøjagtige længde og vidde meget afgørende. En dårlig tilpasset komte er et torturinstrument. Hvis den er for stor, vil det bevirke et forkert og smertefuldt tryk på kanten af skulderbladet og skrabe smertefuldt på det øverste af halsen. Hvis den er for lille, vil den klemme halsmusklerne og sandsynligvis forstyrre vejrtrækningen. Dårlig holdning, uro, uvillighed til fremdrift og/eller en total undvigelse af skulderbevægelse er sædvanligvis resultatet.

 

 

Vandkappen.

Til tohjulede vogne må vandkappen være bred og komfortabelt stoppet. Under ingen omstændighed må vandkappen trykke på hestens ryghvirvel.

Til firehjulede vogne og ved tospandkørsel behøver vandkappen ikke at være så bred, men den skal stadig være behagelig for hesten og heller ikke trykke på nogen ryghvirvel.

Hjælpeliner.

Den eneste hjælpeline der er tilladt, er en side-glide-tøjle og kun på trænings og forberedende niveau: Imidlertid vil enhver hjælpetøjle ikke have nogen hjælpende betydning ved korrekt dressurtræning, da det hindrer eller forbyder det altafgørende stræk fremad og nedad. Selvom den er justeret lang nok til distration for hesten og ved trav vil den klaske meget rund og være ubehagelig for hesten og et utiltrækkende syn. Andre hjælpetøjler? Ingen andre træningstøjler (f.eks. martingale - nedspændingstøjler) er tilladt.

 

 

Buggjorden.

Denne gjord må være bred nok, så den ikke skærer ind i hestens muskler. Den skal fastgøres bekvemt og ikke snærende og ethvert spænde skal være udenfor berøring af albuefrirummet - (pladsen bag albuen skal være fri til bevægelse), hvis ikke, kan det betyde dårlig komfort for hesten, denne faktor er ofte overset.

Overgjord.

Overgjorden på enspænderseletøj skal være spændt så stængerne bliver holdt på plads, men på ingen måde skubbes ind i hesten. Enhver overdreven stramning vil resultere i stort tryk på hestens krop og vil overføre enhver rystelse fra vognen, der vil viderebringes meget intenst til hesten.

Halerem.

Denne rem skal være så stram, så den holder stroppen omkring haleroden på plads. Ethvert unødvendig tryk ved at stramme remmen for meget skal undgås. Under ingen omstændigheder må den være så stram, at det forhindrer den flade tilpasning af vandkappen og buggjorden. Når vandkappen tippes bagover p.g.a. for kort halerem, vil den trykke ubehageligt med kanten imod hestens ryg, i nogen tilfælde helt ned i hestens ryghvirvler.

Halestroppen.

Halestroppen skal være helt ren og glat, hvor den rører hestens skind og der må ingen halehår findes imellem stroppen og haleroden.

 

 

Omgangstøj.

Omgangstøjet skal justeres just så højt, at der ikke er fare for, at det skubbes op under hestens halerod, eller kolliderer med hestens bagbensbevægelser. Sædvanligvis er den rigtige plads en hånd under hestens bagpart. Den bør hverken være for stram eller for løs. For stram, vil den kollidere med hver enkelt skridt hesten tager, for løs, vil vognens vægt ramme hesten overdreven hårdt ved "ned ad bakke" bevægelse, specielt hvis der ikke bruges bremser.

Vognen.

Dressurtræning er hårdt arbejde for en hest (sammenlignelig med gymnastiktræning for mennesker) og jo mindre vognen forstyrrer hestens frie bevægelse, jo mere villig er hesten til at udføre manøvrer, som den ikke altid finder en mening med. Dressurkørsel er en forholdsvis ny disciplin og noget lignende er historisk set aldrig blevet forlangt af heste. De fleste vognes design er imidlertid meget traditionelle og ikke altid fordelagtig til disse nye krav til hesten. Marathonvogne undergår konstant ændringer, forbedringer, men ingen syntes at have tanker om hvordan man kan gøre dressurtræningen lettere og mere fordelagtig for køreheste.

Vægten.

Trækkende en vægt, medfører en vis begrænsning af hestens fri bevægelse af skuldrene. Unge og ukonditionerede heste kan let overanstrenge skuldermusklerne, hvilket giver træthed og eventuel krampe, så skuldrenes bevægelse stivner. Cirkelarbejde er, specielt for unge heste, meget belastende for benene (specielt haseleddet) som følge af den konstante drejning som forlanges. Jo lettere vogn jo mindre pres vil hestens krop udsættes for og det vil så igen gribe ind i hestens positive mentale engagement. Overdreven brug af en ung og/eller uprøvet hest med en tung vogn, kan også medføre hindringer som fast-kørsel og/eller stejlen.

 

 

Mellemrum/Bevægelsesplads.

Det er en verdenskendt antagelse, at heste i seletøj ikke kan "rigtig" bøje p.g.a. deres indespærring af stængerne. Dette er sandt, når man tage de vogne i betragtning der sædvanligvis bruges til dressurarbejde. De traditionelle vogne er meget smukke at se på, men ikke beregnet til kravene ved dressurkørsel. Disse vogne er kun beregnet til arbejds- og vejkørsel, med kun lejlighedsvise drejninger, drejninger hvor ingen virkelig tager sig af om hesten bøjer eller ej. Dressur vil imidlertid ikke være dressur uden en korrekt bøjning til siden, så vil det mere være en hid og did-kørsel, overseende alle fordelene ved en korrekt dressurtræning. Endelig er det muligt for en kørehest at bøje korrekt, hvis der vælges en egnet vogn.

Svingel.

Hvad enten det er enspænder eller spandkørsel, bør man ikke udføre dressurtræning uden enkelsvingels. Enhver ting der medfører friere bevægelse med skuldrene bør anvendes. Tilmed skal enkeltsvingel have god svingfrihed og ved spandkørsel bør de være gode brede og tillade hesten god afstand fra stangen.

Stængerne.

Stængerne skal være i en passende afstand, specielt af hensyn til hestens mave og bagpart. Da stængerne ikke kan bøje med hesten ved drejning, må hesten kunne bøje imellem stængerne. Hvis der ikke er nok mellemrum vil det blive en umulig opgave

 

Stangen.

Et lignende problem opstår med stangen, hvis hestene ikke har nok mellemrum imod stangen til at bøje, vil de ikke være i stand til at bøje overhovedet.

 

 

Et korrekt justeret Seletøj.

 

Et korrekt justeret delt næsebånd og en korrekt siddende halsrem.

 

 

Et ukorrekt justeret delt næsebånd. I denne position vil det gribe meget ind i vejrtræningen. Halsremmen er også for stram. Når denne hest bliver bedt om at give efter i halsremmen skære ubehageligt på hesten strube.

 

 

Dette er en velpasset komte. Den klemmer ikke hestens hals eller "kører" rundt.

 

 

Disse stænger er for tæt på hesten, og tillader ikke denne at bøje korrekt. Resultatet er at denne hest kun bøjes i halsen.

 

 

Disse er spændt for tæt på stangen. En korrekt bøjning er ikke mulig p.g.a. pladsmangel. Den nærmer hest vil ramme stangen betydeligt, hvis den prøver at bøje. Stangstopperne manifesterer dette problem, da de ikke tillader nogen sidebevægelsesfrihed ved hestens forpart.

 

 

Disse heste er spændt i en passende afstand til stangen og derfor i stand til at bøje korrekt. Tværstangen letter dette med en stor sidefrihed for hestenes forpart.

 

Se også:     Grundkursus

© www.sand-ridekunst.dk

coach outlet online louis vuitton outlet Kate Spade Diaper Bag retro jordans louis vuitton outlet Louis Vuitton Outlet louis vuitton outlet sport blue 6s louis vuitton outlet retro jordans cheap jordan shoes louis vuitton outlet Louis Vuitton Outlet louis vuitton outlet jordan 6 history of jordan louis vuitton outlet louis vuitton outlet jordan 6 history of jordan cheap jordans beats by dre outlet coach outlet online louis vuitton outlet Louis Vuitton Outlet history of jordan 6s history of jordan 6s sport blue 6s Louis Vuitton Outlet retro jordans for sale lebron 12 michael kors outlet louis vuitton outlet michael kors outlet cheap jordan shoes louis vuitton outlet legend blue 11s oakley sunglasses outlet history of jordan 6s history of jordan 6s jordan 6 sport blue Lebron 12