Halv parade.
Sandsynligvis er det mest brugte udtryk og det mest misforståede ved træningen "halv parade". Der er nogen forvirring om, hvad det er, og hvad der menes, hvad det forventes at der gøres, og hvor ofte det skal anvendes.
Hel parade får hesten til at stoppe med kontrolleret manér, og dette er resultatet af en række forberedende halve parader. Den halve parade er, som navnet antyder, det halve af en parade, som ved et øjebliks samling af energi og engagement igennem en samtidig anvendelse af alle hjælpere. Dette afbryder for et meget kort øjeblik, det hesten ellers er ved i dette øjeblik, og fortæller den, at den skal være opmærksom på nye krav eller ordrer, som at skifte gangart eller at genskabe balancen i den igangværende øvelse. Så lidt line som muligt anvendes ved halv parade, for ikke at begrænse hesten på nogen måde. Da vi kun har liner, pisk og stemme til rådighed ved kørsel, de to sidste spiller en meget vigtig rolle ved udførsel af den halve parade med hesten. Pisken kan hjælpe ved krav om at imødekomme en bibemærkning, mens stemmen kan hjælpe ved udførelsen af over- op- og nedgange, såvel som ved rykning.
En halv parade må være meget fin - kun en lille berøring med biddet i hestens mund, når en lille stivhed sætter sig i kæberne, måske ledsaget af et opmuntrende ord og berøring med pisken, måske endda ordet alene - og det skal være meget påkrævet, hvis man må tage et fast tag i linerne og drive hesten stærkt fremad til biddet, for at undgå undvigning eller ulydighed.
Det er ofte antaget at en halv parade kun udføres lige før svingning ved et hjørne, eller når der forlanges noget nyt af hesten. Det er ofte antaget som værende en isoleret hændelse - noget som udføres een gang og så slut. Imidlertid, at køre hest på en bane, er et krav om en stadig kommunikation, som kun kan vedligeholdes igennem en vedvarende anvendelse af halve parader, varierende i graden efter behovet. Det eneste tidspunkt vi ikke korrigerer hesten (halve parader) er, når den eksakt gør, hvad den forventes at gøre. Enhver, som har forsøgt at køre en hest på bane, vil samtykke, at disse øjeblikke er sjældne. Det meste af tiden vil hesten behøve kuskens hjælp for at vedholde længde og sidebalance. Kusken må være afslappet og i god balance for at gennemføre denne kommunikation med hesten.
Kuskens egen opstilling er altafgørende for at kunne give disse hjælpere korrekt - altså: Den afslappede rankhed - med kontakt til ryglæn/sæde/fødder, med hævet brystkasse og afspændte skulder og sædemuskler samt armmuskler. Således, at det er en Kraft gennem kroppen - og ikke Armkræfter, der står imod. De fremaddrivende og forholdende hjælpere skal altid være proportionale i kraft.