Fordybning i Dybderidning!
Er den hurtigste og mest effektive måde at afspænde og fuldkommen berolige anspændte Heste. Eksempelvis Heste, der går voldsomt imod opad, Heste der går i luften eller Heste der går imod biddet i diverse grader.
Formning af Hesten i dybden er en af de vigtigste former, Hesten har brug for i følgende situationer:
Opvarmning – de mange pauser i enhver lektion – altid direkte efter større samlingsgrad – afslutning.
Med tiden skal Hesten gå i dybden i alle 3 gangarters arbejdsgrad. Senere i uddannelsesforløbet skal den også rides i dybden i sidebevægelserne.
Hvad er dybderidning?
Den er samme samlingsgrad som almindelig arbejdssamling. D.v.s. ligevægt gennem den hævede ryg m.h.t. forben og bagben, hvorefter der fjedres skråt opad med forbindelse til munden gennem et dejligt ”sug” på tøjlen. Således går hesten i selvbæring. Denne selvbæring bevares og endda forøges – blot ved at fjedre skråt nedad – nu uden forbindelse, hvorved tøjlerne nu danner 2 store buer (lunker), som er størst, når hænderne fjedrer længst nedad.
Denne kageform tillader ”kagen” (Hesten) at forøge hvælvingen af ryggen, som en kat, der skyder ryg, idet Hestens hals og hoved nu tillades at søge langt frem og ned. Hestens fulde overliniemuskulatur er nu 100 % afspændt og strakt, som jo passer godt til disse strækkemuskelfibre, som muskelgrupperne fra nakke til halerod består af.
Des mere disse afspændt strækker sig, jo mere vil disse muskler være bærende. Vi forøger altså den bærende muskulatur på rekordtid, idet vi jo ved, at muskler har det modsat af penge: jo flere vi bruger – des flere bliver der.
Omvendt er det tilsvarende den hurtigste måde at tilbagedanne de forkert udviklede og spændte muskler – i særdeles underhalsmusklen, som forsvinder i takt med at overlinien udvikles.
Via dybderidning kan Hesten gøres ukendelig på få måneder – uden overanstrengelse!
Effect:
Forøget muskulatur de rigtige steder er langt fra den eneste effect af denne for Hesten naturlige træningsform.
En voldsom forøgelse af elasticiten er næsten chokerende at fornemme som rytter, samt lige så tydeligt for beskueren.
Som foroven så forneden:
Når den hvælvede afspændte ryg forøger sin svingning – således forplantes elasticiteten nedad gennem led og sener – helt ned til den biomekaniske effect på ridebanen. Hvis denne har en elasticitet som græsmarken (sletterne), vil den fra hoven nedsendte energi vende tilbage til hoven og forplante sig opad igen o.s.v..
Resultatet er altså en Super elastisk Hest, så længe tempoet holdes korrekt nede og kageformen forbliver intakt.
Nu er vi godt i gang med målet – at forbedre Hestens udtryk og udstråling gennem fysisk korrekt uddannelse.
Herefter vil vi erfare, at det er forbløffende nemt at uddanne Hesten til større og større samlingsgrader.
Hvordan gør man?
Samme opstilling som alm. Arbejdssamling som udgangspunkt – altså på 10 m. volten med diagonalhjælp.
Eneste nye forskel er følgende: opstillingen (kageformen) må bøje sig forover og ned – således at kagen (Hesten) kan gøre ligeledes i fasen for eftergift. Dette er meget enkelt: Man skal blot ”knække” i livet ca. 4 cm. Med fortsat hævet brystben, sidde på sædeben, knæslutte og vigtigt: vendte og bøjede håndled, når man fjedrer skråt nedad – langs Hestens skrå skuldre – lige foran sadlen. Husk på, at Hestens mundvige altid vender opad. (Think again)! Jeg pointerer lige, at diagonalhjælpen stadig fordrer forskudt håndstilling samt vægtfordeling – selvom det nu foregår i dybden – afbrudt af eventuelle korrektioner.
Korrektioner i dybden:
· Hvis Hesten sætter tempoet op.
· Hvis Hesten ”flader ud” og bliver lang med sit sænkede hoved i stedet for hvælvet dyb.
· Hvis Hesten ”hænger” eller ”hugger” på biddet.
· Hvis Hesten flygter ind på bringen.
I ovennævnte situationer skal rytteren øjeblikkeligt rette sig normalt op igen og foretage en ny ½ parade (drift/anholdning) – idet Hesten var faldet på forparten og behøver ny ”hjælp” for at genetablere selvbæringen før en ny eftergift (fjedre nedad).
Som altid foretager rytteren en ”ommer” lige så ofte som nødvendigt, d.v.s. dusinvis i starten, hvorefter selvbæringen bliver mere og mere stabil indtil perfektion.
Husk at drift til anholdning foregår på øverste punkt hver gang opfulgt af eftergift nedad så hurtigt, at hænderne er nede før Hesten sænker hovedet. D.v.s. at rytterens overkrop lynhurtigt rejses, således at de skrå parallelle modsatrettede vektorer fungerer som vanligt: Vendte og afspændt bøjede håndled møder Hestens tungeoverflade p.g.a. anholdningen på øverste punkt, hævet brystben, sidde på fremadrettede sædeben, knæslutte i vendte ben – interagerer med drift efter behov. Husk at driften er korrekt opstilling, stemmen og dressurpiskens touchering. Når korrektionen er opnået, skal hænderne ned som et ”lyn” – overkroppen samme vej samtidig, - i fire cm. der giver gode mavemuskler. Hesten vil nu ”stole” på hånden mere og mere indtil korrektioner ikke mere er nødvendige!
Eftergift i dybden:
Vi skal lige huske, hvorfor vi bruger det fjedrende tøjletag også i dybden. I følge Hestens natur svinger Hestens hoved og hals fremad og nedad for hvert skridt. Denne svingning forplanter sig bagud i hele rygsøjlens mange led, som igen forplantes til elasticiteten ned til leddene via muskler og sener i benene.
Kombinationen af den forøgede selvbæring i dybden og den deraf forøgede elasticitet kan kun forbedres, hvis rytterens hænder er ”væk” hele tiden, når Hestens hoved er på dybeste punkt. I modsat fald, hvis hånden holdes stille, vil Hesten møde et ”hug” i sin mund for hvert skridt, hvilket vil afføde følgende muligheder:
· At hænge på tøjlen.
· At forsvare sin mund ved at gå langt ind bag lod mod bringen.
· At ”slå fra” opad i diverse grader.
· At sætte tempoet op.
Alt sammen er for det første udtryk for, at Hesten er faldet tilbage på forparten i en eller anden grad – og for det andet ophører udviklingen af elasticiteten og selvbæringen.
Derfor også i dybden: Fjedre – fordi man skal føle og følge Hestens nakke = rygsving. Hurtigt mærker både Hest og Rytter, at dette er GULD VÆRD!!
Efterskrift:
Afhængig af Hestens uddannelsesgrad er man ofte nødt til at ride Hesten i arbejdssamling uden dybde, indtil Hesten så at sige ”bliver” længe nok oppe i ryggen til at forsøge en eftergift nedad. Dette kan virke lidt ”bagvendt” – men er den eneste måde at ”være hurtigt på” ind i en selvbærende dybde. Reparationsheste og forholdsvis rå Heste vil have denne fremgangsmåde nødig.
