(Afskrift) - Artikel af Vibeke Halasi og Lone Nielsen. (Sendt til TV2).
Fredag 28 februar 1997.
Undertegnede har set dokumentarprogrammet "Heste sladrer ikke", samt de opfølgende programmer på TV2. Et længe tiltrængt indslag i forbindelse med ridesporten. Udsendelserne illustrerede den meget tydelige, rå form for vold; men i ingen af programmerne omtales den form for vold, som er lige så grel og meget mere udbredt; nemlig den daglige "lille" dosis, som den ses på ethvert plan. Utrolig mange heste ødelægges nemlig af forkert ridning. En varm kartoffel, som slet ikke tages op i programmerne. Dette er i lige så høj grad mishandling omend den i mange tilfælde er baseret på uvidenhed og på for dårligt uddannede beridere/instruktører i særdeleshed. "Berider-mafiaen" er også årsagen til, at ingen vil tale om det.
Hestene vrides og voldes ind i forkerte arbejdsstillinger, hvilket giver "genstridige, modvillige" heste med det resultat, at volden escalerer! Slutresultatet er heste som nedbrydes både fysisk og psykisk. Alt sammen fordi heste er blevet et modefænomen og en hurtigt voksende industri gennem de sidste 20 - 30 år, og derved er hele den basale "nodelære" blevet smidt bort i processen. D.v.s. at kun ganske få besidder den viden om korrekt ridning, som er blevet opbygget gennem tiderne.
Man har ikke længere kompetente, veluddannede beridere, men beridere som i kraft af deres såkaldte "uddannelse" har magt. Af denne grund har man således ikke korrekt ridning uden vold, som nødvendigvis må foregå på basis af hestens anatomi og psykologi.
Det kræver indsigt i rideteorien, seriøst arbejde samt selverkendelse; så er det jo både hurtigere og nemmere at volde, tvinge, hive og flå. Prisen betaler hestene med daglige smerter, hyppige skader, for ikke at tale om den psykiske belastning!
Mange heste klassificeres som "umulige" og "sindssyge", og ender hyppigt som "teenagere" på slagteriet! Ridningen er både for hård og for tidlig, men den er ikke mindst FORKERT med alt hvad deraf følger!!
"Hvor dressuren hører op, begynder volden".
Undertegnede har været så heldige at finde instruktøren bag disse ord. Navnet er Ellen Sand. Hun ikke blot besidder en sjælden stor viden og indsigt på området, men er også i stand til at formidle den. Endvidere er hun ikke bange for at stå frem med sine meninger og erklærer sig klart "på hestens side".
Ellen Sand er kendt for at være specialiseret i "umulige" eller med andre ord "ødelagte" heste. Man bliver til stadighed fascineret og rørt over at se hende i arbejdet med disse heste, hvis eneste alternativ ofte er slagtedøden. Hun formår på kort tid med den korrekte teknik, indføling og ros at få tilliden og lysten frem i disse nedbrudte heste.
Ofte heste der forinden har været under "kyndig" beriderbehandling og herfra fået stemplet "sindssyg".
Ellen Sand er endvidere kendt for at kritisere toppen i dansk ridesport i utvetydige vendinger, hvorfor hun naturligvis også møder stor modstand. Hun slår bl.a. ned på den elendige uddannelse af såvel beriddere som dommere. Desuden står hun særdeles undrende overfor, at kun et absolut fåtal af dyrlæger er i stand til at gennemskue, at forkert ridning er hovedårsagen til de mange bevægeapparats-problemer hos heste.
Dette indlæg skal ikke ses som et reklameindsslag for Ellen Sand; men for de ting hun står for og i mange år har kæmpet for. Nemlig ægte horsemanship!
Ej heller skal det på nogen måde forsøges at forklare hendes arbejdsmetoder, blot pointeres at hun ved, hvad hun taler om, og hvad hun gør modsat de fleste andre instruktører og beridere. Derfor føres så utrolig mange ryttere bag lyset, og det er åbenlyst hestene der betaler prisen!
Pointen er, at der her må være basis for at lave et virkelig spændende og oplysende program, som forhåbentlig kan medvirke til at åbne folks øjne for dette store problem og ikke mindst "vise vejen frem!"
Med venlig hilsen
Stud.med, Vibeke Halasi.
Dyrlæge Lone Nielsen.