(Afskrift af artikel - Liv Rasmussen).
Artikel af Liv Rasmussen.
Jeg har haft min fjordhest, Buster, i snart 6 år. I al den tid har jeg modtaget undervisning af mindst lige så mange beridere og instruktører, som alle kom frem til den samme konklusion : nemlig at min hest var håbløs. Han ville ifølge dem aldrig blive til noget, hvilket, også ifølge dem, skyldtes at han er en fjordhest! Mange af disse undervisere var også selv oppe på ham, hvilket altid endte med noget der lignede en brydekamp : underviserens armkræfter mod Busters frontmuskulatur, underviserens sporer mod Busters mave. Det var i alt fald ikke et kønt syn, og var en af grundene til mit ofte skift af underviser. Jeg følte ikke at hverken deres undervisning eller ridning udrettede noget som helst godt, og jeg ved ikke hvor mange gange jeg er kommet grædefærdig hjem, fordi jeg igen har fået at vide, at jeg skulle sælge ham eller det der var værre! Efter mange år med sorg og frustration, faldt jeg over en kursusbeskrivelse fra en vis Ellen Sand. En kursusbeskrivelse som sagde at enhver hest, uanset type, kunne bringes til at gå afspændt og i balance, og så endda uden nogen form for vold, d.v.s. uden hiven og flåen og sparken med sporer. Det lød så godt, at jeg valgte at tage på kursus hos ellen Sand, og tage Buster med. Det er én af de bedste beslutninger jeg nogensinde har truffet.
Den weekend vendte op og ned på mit og Busters liv! Efter en masse teori ved tavlen demonstrerede Ellen den korrekte rideteori på Buster, og opnåede på 10 min. dét som ingen andre havde kunnet gøre på 6 år. Her gik min "håbløse" hest i total selvbæring, og lignede en hel million, uden at der blev hevet i hans mund eller losset til ham med benene. Hvis jeg var grædefærdig nu, var det af helt andre årsager. Her var en instruktør som hilste på ham før hun satte sig op, som aldrig råbte af ham eller så ned på ham for hans race, hvilket jeg ellers altid havde oplevet tidligere. I alle de foregående år er jeg blevet stopfodret med holdninger om fjordhestens manglende evne for dressur, hvilket jeg i dag kan se bare har været en undskyldning for deres egen inkompetence. De har aldrig nogen sinde haft begreb om hvad korrekt ridning er : at hesten er nødt til at være løftet i ryggen, så den bruger overliniens bærende muskulatur, som består af strækkemuskelfibre. At hestens eftergift er en direkte følge af en hævet ryg, og ikke noget som skal opnås igennem konstant hiven og pillen i hestens mund. Overalt, også på konkurrencebanerne, ser man heste som bliver redet rundt med en totalt sænket ryg og en falsk holdning, d.v.s. tvunget ned med rytterens armkræfter. Disse stakkels heste er nødt til at kompensere for de muskler som de ikke får lov at bruge (overliniens bærende muskulatur), og udvikler derfor en kraftig underhals, som den så forsøger at bære sig med. Selv Grand Prix heste ses med underhals og sænkede rygge, og de ser ofte alt andet end afslappede og afspændte ud.
Hovedårsagen til dressurens forfald i Danmark er uvidenhed. Uvidenhed som afstedkommer af den stigende interesse som ridesporten har oplevet igennem de sidste 30 år. Pludselig blev ridning en allemands sport, og hesten degraderet til et stort legetøj som børn (og voksne) kunne behandle efter behag. Den gamle korrekte rideteori gik i glemmebogen til fordel for en samlebåndsproduktion af uvidende "ryttere" med evne for at save deres heste ned, uden at vide at de simpelthen red deres heste i stykker og stadig gør det i dag. Ridehestens gennemsnitsalder ligger i Danmark på noget så sørgeligt som 6,5 år! Størstedelen bliver slået ned p.g.a. kroniske skader i ryg eller ét af forbenene. Skader som er opstået af forkert ridning, fordi rytteren aldrig har fået indblik i den korrekte ridning som går ud på at bringe hesten tilbage i dens naturlige arbejdsstilling, og bygger på fysiske lovmæssigheder. Fysiske lovmæssigheder er indiskutable, og det er derfor absurd at argumentere imod den korrekte ridning, da det aldrig vil bunde i virkeligheden.
På et Ellen Sand kursus gennemgåes rideteorien præcist og detaljeret. Noget som jeg vil vove at påstå er en sjældenhed i dette land. Personligt har jeg i al fald aldrig modtaget rideteoriundervisning i de 10 år jeg har redet. Det er da ret skræmmende at tænke på, at folk bare bliver smidt op på hesten for første gang uden at have fået forudgående teori. Men det hænger igen sammen med, at dem der underviser ikke har den fornødne viden, hverken den teoretiske eller praktiske, og her mener jeg både de uuddannede og beriderne. Der findes selvfølgelig enkelte undtagelser, men der er langt imellem dem, meget langt! En af disse undtagelser er Ellen, som er det mest geniale hestemenneske jeg har mødt. Hun rummer så stor faglig dygtighed og nærer så stor kærlighed til hesten, at man ikke kan andet end at respektere hende. Dem som ikke gør det, har enten ikke mødt hende eller også bliver de skræmte fordi der pludselig stilles spørgsmålstegn ved deres dygtighed.
Buster står i dag opstaldet hos Ellen på Egholm Ridecenter, og han er ikke længere "den håbløse fjordhest Buster", men derimod "balletdanseren Buster"!
Liv Rasmussen.